Hoe gebruik ik het tabblad ‘Inkoopfactuur’?

 

Det der før hed ”Automatisk import af EDI faktura” er blevet omdøbt til Indkøbsfaktura. Endvidere har siden fået sit eget faneblad i topmenuen. Formålet er, at give dig hurtigt adgang til oversigt over dine indkøbsfakturaer og dermed effektivisere dit arbejdsflow i Minuba. Vi har hermed fjernet ”Import af EDI faktura” links, som lå under Import/Eksport knappen under fakturering og overblik.

Derudover er følgende på arbejdssedlen omdøbt:

• ”Automatisk Import af EDI faktura” til ”Vis indkøbsfaktura”
• ”Upload/Import af EDI faktura” til ”Tilføj indkøbsfaktura”

Funktioner under fanen ‘Indkøbsfaktura’

Når du klikker på fanen ‘Indkøbsfaktura’ indhentes alle registrerede indkøbsfakturaer automatisk fra de grossister der er sat op til indkøbsaftale på din Minuba konto.

Under fanen får du en liste over alle indkomne og arkiverede indkøbsfakturaer fra dine grossistaftaler.

Hvis du har fået tilsendt indkøbsfakturaerne fra grossisterne og de ligger gemt på din computer, kan du tilføje dem under handlinger:

  • Klik på ’Handlinger’.

OBS! Du skal sikre dig, at fakturaerne er i formatet OIOUBL eller OIOXML.

  • Når du klikker på ‘Tilføj indkøbsfaktura’ åbnes et nyt vindue.
  • Afhængigt af hvilken browser du benytter, klikker du på ‘Browse/Choose file/Vælg fil’.

  • I vinduet, der åbnes, vælger du en fil, der skal uploades og klikker på ‘Open/Åben/Ok’.
  • Derefter klikker du på ‘Ok’. Du kan uploade én fil af gangen.

Hvis du har flere filer, der skal uploades, skal du derfor foretage proceduren igen for hver af de enkelte filer, der skal uploades.

Når du har klikket på ‘Ok’ importeres fakturaen og du får adgang til fakturadetaljerne.

Opret ny indkøbsfaktura

Under fanen indkøbsfaktura har du mulighed for at oprette ny indkøbsfaktura:

• Klik på ’Opret ny’ øverst til højre.
• Klik på Indkøbsfaktura

Du kommer ind på en ny side, hvor du skal indtaste en række relevante leverandøroplysninger.

Når du har indtastet relevante oplysninger, klikker du på gem.

Søg mellem indkomne fakturaer

Du har mulighed for at fremsøge specifikke indkøbsfakturaer.

Klik på søgefeltet i højre hjørne. Når du har indtastet den ønskede søgetekst, trykker du enter eller klikker på forstørrelsesglasset.

Vælg visning af indkøbsfakturaer

Du kan vælge mellem at få vist enten indkomne, arkiverede eller begge dele. Klik på knapperne efter ønske.

Nedenstående eksempel viser både indkomne og arkiverede indkøbsfakturaer.

Sidevisning under Indkøbsfakturaer

Øverst til højre kan du skifte mellem siderne. Du kan vælge at skifte mellem sider på følgende måder:

  • Klik på pilene
  • Indtast nummer i søgbart felt.